Burlundens læreplan
Publiceret den 17. juni 2015

1. Personlig udvikling.



Ved personlig udvikling mener vi at det er betegnelsen for en forandringsproces, der, såfremt vi når vores mål, leder til at børnene udvikler øget selvindsigt, opbygger og forstærker deres identitet, udvikler deres styrker og talenter, samt får identificeret og udviklet deres potentialer. Alt dette vil igen kunne forbedre børnenes livskvalitet frem over, da det bl.a. vil styrke børnenes selvværd og selvtillid samt identitet. 

Mål:
 Alle børn i Burlunden skal mødes med ligeværd og anerkendelse. 
 Alle børn i Burlunden føler sig som noget særligt. 
 At møde børnene med udgangspunkt i hvor de er i deres udvikling.
 Vi ønsker, at børnene i Burlunden skal opleve dagen som forudsigelig og tryg.
 At børnene skal blive bevidste om egne udtryksmuligheder og kunne sige til og fra. 
 At børnene tror på deres egen kunnen.

Vi når målet ved:
 At vi arbejder på tværs af stuerne. 
 At arbejde bevidst med vores relationer til hvert barn på stuen. 
 Vi spørger ind til børnene, og via dialog skaber vi forståelse. 
 Hver morgen har vi morgen samling, og dagen gennemgås mundtligt og synligt ved hjælp af piktogrammer, billeder og konkreter.
 Vi hjælper børnene til selv at udtrykke sine følelser og læse andres kropssprog. 
 At vi arbejder med selvhjulpenhed.

Eksempler fra hverdagen:
 Vi arbejder i grupper; fx før-skole gruppe, grupper opdelt efter køn, interesser samt alder.
 Vi bruger matrix model på stuemøder, til at kunne identificere og arbejde målrettet med vores relation til hvert enkelt barn på stuen. (Se metodedel)
 Vi har morgensamling på stuerne. 
 Vi bruger "Trin for Trin." (Se metodedel)
 Børnene er med til at dække borde og rydde op. De tager selv mad samt klæder sig af og på.

Børn som har brug for særlig støtte:
1. Vi går først i dialog på stuen og senere med leder, om hvad det er vi ser og oplever.
2. Vi inviterer forældre til en samtale. Er det primært i institutionen vi oplever problematikken, eller er det også derhjemme. Hvilke situationer opleves udfordringer især.
3. En handle plan (se metodedel) skrives sammen. 
4. Vi evaluerer og ser om barnet drager nytte af fornyet indsats. 
5. Punkt 1-4 gentages og der tages evt. kontakt til klyngens ressourceteam. (se metodedel)
 
Dokumentation:
 Foto
 Nyhedsbreve
 Mails til forældre
 Før-skole samtale med forældre
 3 mdrs. samtale. 

Evaluering: 
 Stuemøder
 Personalemøder. 
 Forældrerådsmøder. 

2. Sociale kompetencer



Med Sociale kompetencer mener vi i Burlunden, at børnene skal kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende demokratiske værdier. 

Mål:
 At give børnene mulighed for at etablere og vedligeholde venskaber med andre børn
 At lære børnene at indleve sig i, hvordan andre tænker og føler.
 At børnene tilegner sig de sociale spilleregler og at være en del af et forpligtende fællesskab. 
 At lære børnene, hvad det vil sige at være en del af en gruppe, hvor man bl.a. skal respektere hinanden og hinandens forskelligheder.
 At give børnene indsigt i egne muligheder og kompetencer i forhold til at indgå i et fællesskab. 

Vi når målet ved:
 At være stueopdelt, så barnet får tilhørsforhold i institutionen
 Vi er tilgængelige som personale
 Vi er forbilleder for børnene, ved at tale sammen som personale og med børnene på en forbilledlig måde. 
 Er spørgende, nærværende og lyttende til alle parter i konflikter, mellem børnene og børn/personale. 
 Tager på ture som stue ud af huset. 
 Arbejder i mindre grupper, på tværs af stuerne. 
 Skabe mulighed for uforstyrret leg, i små grupper, uden voksne. 
 Opfordre til legeaftaler privat.
 Skabe sammenhæng i børnenes liv, så overgange bliver så trygge som muligt. 

Eksempler fra hverdagen: 
 Vi kan lade en lille gruppe børn lege indenfor, når resten er på legepladsen. Dette giver mulighed for ro og fordybelse i legen. 
 Arbejder i "før-skole" gruppe, så børnene kender hinanden inden skolestart, og vi har arbejdet målrettet med de kompetencer, de har brug for i skolen. 
 Ved længere fravær fra børnehaven, holder vi kontakt via mail og sender tegninger. 
 Ved sommerferie og anden længere ferie har børnene "feriekuffert", så når de kommer tilbage viser de os minderne, og fortæller hvad de har oplevet. 
 Vi laver aktivitetsgrupper af en gruppe børn, der kan få glæde af at få "øjnene op for hinanden," og kunne drage nytte af udvidede venskaber.
 På morgenmøder bliver personale fordelt, så der altid er tilgængeligt personale. 
 Vi har telefonlister hvor forældre frivilligt kan skrive sig på, og lave legeaftaler privat. 
 Vi holder fødselsdage for alle børnene på stuen, og opfordrer forældre til, når de holder private fødselsdage, at de enten er for alle piger/drenge eller alle børn på stuen. 

Børn som har brug for særlig støtte:
1. Vi tager først og fremmest en snak på stuen og med leder, om hvad det er vi ser/oplever.
2. Vi inviterer forældre til en snak. Er det primært i institutionen vi oplever dette, eller er det også derhjemme. Hvilke situationer opleves udfordringer især.
3. En handle plan (se metodedel) skrives sammen med forældre. 
4. Vi evaluere og ser hvordan om barnet drager nytte af fornyet indsats. 
5. Punkt 1-4 gentages og der tages evt. kontakt til klyngens ressourceteam. (se metodedel)

Dokumentation:
 Foto
 Mail
 SMTTE-model for projekter.

Evaluering:
 Stuemøder
 Personalemøder
 Forældrerådsmøder.

3. Sprog


I Burlunden ser vi sprog, som en meget vigtig kompetence for børnene. Sproget er det redskab, vi bruger mest, når vi skal fungere som menneske i alle sociale sammenhænge. Vi kan se, at jo ældre børnene bliver, jo vigtigere er det, at barnet kan benytte sig af sproget. Sproget er det, vi bruger, når vi skal udtrykke vores følelser, ønsker og behov overfor andre. Sproget er det, vi bruger til at skabe forståelse, videnstilegnelse, orientering mod andre. Sproget er også selve skriftsproget, at kunne nuancere sit sprog, mimik, krops- og billedsprog. Jo bedre vi er til at forstå, fortolke og dechifrere sproget omkring os, jo bedre vil vi fungere i de sociale sammenhænge, vi er en del af. 

Mål:
 At børnene kan gøre sig forståelige sprogligt.
 At børnene øger deres ordforråd og begrebsforståelse.
 At børnene kan bruge deres sprog i sociale sammenhænge. 
 At børnene udvikler kendskab til forskellige sprog, tegn, symboler, tal, bogstaver og farver m.m.
 At børnene udvikler kendskab til kropssprog/mimik og kan afkode dette. 
 At børnene kan udtrykke sig i små og store grupper.

Vi når målet ved:
 Vi taler med børnene, lytter og er gode rollemodeller. 
 Vi opfordrer børnene til dialog, med os og med hinanden.
 Vi oversætter kropssprog, og sætter ord på det vi ser. 
 Vi laver teater 1 gang om året. 
 Vi laver TRAS 2 gange i børnenes tid i Burlunden
 Vi giver børnene "nissen" på besøg i december samt giver dem feriekuffert ved længere ferier. 
 Vi bruger dialogisk læsning. 
 Vi synger og laver sanglege. 
 Vi laver rim og remser. 
 Vi forebygger mobning ved hjælp af italesættelse og billeder
 Vi øver børnene i at tale for stuen ved samling.
 Vi bruger "Trin for Trin." (se metodedel)
 Vi lærer børnene at bruge ord og kropssprog til at sige til og fra

Eksempler fra hverdagen:
 Vi har morgensamling hvor børnene er med i dialogen om dagen i dag. 
 Vi laver projekter og aktiviteter på stuerne og på tværs af stuerne, hvor målet bl.a. kan være, at børnene skal bruge sproget til at fortælle hvad ”nissen” har lavet hjemme hos dem, eller hvad de har oplevet i deres ferie. 
 Vi laver hvert år i januar teater med børnene, hvor de skal vise dette for forældre, søskende og andet familie.
 Vi enten læser, synger, laver sanglege, rim og remser daglig ved samlinger.

Børn som har brug for særlig støtte:
1. Vi tager først og fremmest en snak på stuen og med leder om, hvad det er vi ser/oplever.
2. Vi laver TRAS skema, hvor sproglige problematikker for børnene tydeliggøres.
3. Vi inviterer forældre til en snak. Er det primært i institutionen vi oplever dette eller er det også derhjemme. Hvilke situationer opleves udfordringer især. Evt. kobles talepædagog på.
4. En handle plan (se metodedel) skrives.
5. Barnet får særlig sprogstimulering på stuen og kan også blive tilknyttet sprog gruppe hos talepædagogerne.
6. Vi evaluerer og ser om barnet drager nytte af fornyet indsats.

Dokumentation:
 TRAS
 5 års samtale
 Teater forestilling
 SMTTE-model for ”nisse”-besøg, feriekuffert og teater. 
 Foto
 Nyhedsbreve. 

Evaluering:
 Personalemøder
 Stuemøder. 
 Forældreråd.

4. Krop og bevægelse.



I Burlunden ser vi krop og bevægelse ud fra et helheds syn. Barnet er sin krop og er i sin krop. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i institutionen, er særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område, men for at kroppen fungerer handler det også om kost og hygiejne, og er derved mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed. 

Mål:
 Vi ønsker at give børnene mulighed for at opleve glæden ved beherskelse af kroppen
 Vi vil udvikle deres sanser. 
 Vi vil gerne gøre børnene bevidste om hvordan kroppen fungerer. 
 Vi vil styrke børnene fin- og grov-motorisk
 Vi vil spise sund, ernæringsrigtig og økologisk kost
 Vi vil lære børnene, at vi som mennesker er del af en økologisk cyklus.
 Vi vil lære børnene, hvor maden kommer fra. 

Vi når målet ved:
 Vi går i Kongelundshallen, bruger fællesrummet til rytmik og bevægelse.
 Vi tegner, maler, klipper og klistrer.
 Vi øver i at spise med kniv og gaffel, tager selv mad fra fade og hælder vand op, når vi spiser.
 Vi cykler, kører på mooncar, løber og leger på legepladsen dagligt. 
 Vi går væk fra stier, når vi er i skoven for at gå på ujævnt og udfordrende terræn.
 Vi spiser økologisk, sund og ernæringsrigtig kost.
 Vi planter og sår, ser ting vokse op, smager og sanser.
 Vi har sukkerpolitik, der begrænser indtag af sukker. 
 Vi vil have grise, der spiser vores madrester. Deres afføring bruger vi som gødning til vores planter. 
 Vi lærer at passe på naturen, som vi som mennesker er en del af.
 Vi deltager i Klynge-OL på Amager Strand, hvor børnene bliver en del af et større projekt, der både fokuserer på krop og bevægelse, men også på sammenhold og fællesskab. 

Eksempler fra hverdagen:
 Forløb på stuerne hvor børnene er aldersopdelt, og arbejder målrettet med rytmik og bevægelse, med udgangspunkt i børnenes motoriske udvikling. 
 Vi er hver dag på vores legeplads, som er indrettet med gynger, mooncar og svævebane, en høj bakke og klatrestativ med motoriske udfordringer. 
 Vi øver med børnene i at cykle på 2-hjulet cykel.
 Vi laver plantekasser, hvor vi om foråret planter og sår, for at se det vokse op, smage på det og nyde duften.

Børn som har brug for særlig støtte:
1. Vi tager først og fremmest en snak på stuen og med leder om, hvad det er vi ser/oplever.
2. Vi inviterer forældre til en snak. Er det primært i institutionen vi oplever dette eller er det også derhjemme. Hvilke situationer opleves udfordringer især.
3. En handle plan (se metodedel) skrives sammen. 
4. Vi evaluere og ser hvordan om barnet drager nytte af fornyet indsats. 
5. punkt 1-4 gentages, og der tages evt. kontakt til klyngens ressourceteam (se metodedel)

Dokumentation:
 Foto
 Nyhedsbreve
 SMTTE-model
 Samtaler

Evaluering:
 Stuemøder
 Personalemøder
 Forældrerådsmøder. 

5. Kulturelle udtryksformer og værdier.



Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Værdier er udtryk for de forhold, som vi værdsætter og finder elementære i den kultur, vi befinder os i. Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesket møder verden med, men først i mødet med andre og det anderledes, anerkendes et ståsted, rødder og udviklingsmuligheder. Respekten for dette er en forudsætning for at kunne inspirere og berige børns udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver børns opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne. En opfattelse, som livet igennem skal værdisætte et menneskes personlige sociale identitet.

Mål:
 At børnene kender til traditioner og værdier i Danmark.
 At børnene også kender til traditioner i verden. 
 At børnene oplever engagerede og indlevende voksne i forhold til deres kultur. 
 At børnene får mulighed for at afprøve sig selv i forhold til forskellige udtryksformer.
 At børnene stifter bekendtskab med forskellige materialer.


Vi når målet ved:
 Vi arbejder med demokrati, hvor børnene skal opleve sig hørt og have indflydelse, ligegyldig alder, køn og oprindelse.
 Vi afholder danske traditioner såsom fastelavn, påske, Burlundens og børnenes fødselsdag og diverse julearrangementer. 
 Som personale er vi klædt ud til fastelavn og aktivt engagerede og indlevende som voksne. 
 Vi laver teater i januar, synger og danser. 
 Vi bruger forskellige materialer når vi udtrykker os kreativt. 
 Vi taler om døden og livet, på en naturlig måde. 
 Vi har fordybelsesemner og projekter

Eksempler fra hverdagen:
 Vi har faste traditioner som er årligt tilbagevendende. Såsom høstfest, klynge-OL, julegudstjeneste og fødselsdage. 
 Vi laver kreative julegaver, så børnene har deres egen gave at give til jul. 
 Vi taler afslappet om døden og livet, når et af vores dyr dør. 
 Vi behandler alle ligeværdigt og anerkendende, uden at skele til alder, køn eller oprindelse og er det gode forbillede. 
 Vi bruger forskellige udtryksformer og bruger forskellige materialer, som fx er fundet ved stranden eller i skoven, ved emne/projekt perioder. 

Børn som har brug for særlig støtte:
1. Vi tager først og fremmest en snak på stuen og med leder om, hvad det er vi ser/oplever.
2. Vi inviterer forældre til en snak. Er det primært i institutionen vi oplever dette eller er det også derhjemme. Hvilke situationer opleves udfordringer især.
3. En handle plan (se metodedel) skrives sammen. 
4. Vi evaluere og ser hvordan om barnet drager nytte af fornyet indsats. 
5. punkt 1-4 gentages, og der tages evt. kontakt til klyngens ressourceteam (se metodedel)

Dokumentation:
 Foto
 Forældreforestilling
 SMTTE-model
 Nyhedsbrev
Evaluering:
 Stuemøder
 Personalemøder 
 forældrerådsmøder

6. Natur og naturfænomener



Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur mennesker lever i og har ansvar for. Naturen og miljøet bidrager til den følelsesmæssige, mentale og fysiske
udvikling. En naturfaglig dannelse skabes gennem oplevelser med, interessen for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Naturfaglig dannelse for børn i institutionen handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Det er vigtigt for børnene at være ude i al slags vejr (med undtagelse af hvis det er risikabelt), så de får kendskab til, hvad de forskellige årstider byder på, og de får en ide om, hvilken påklædning der er hensigtsmæssig. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og en senere stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål. 
I Burlunden er vi bevidste om miljøet og den belastning vi lægger på naturen. Dette giver sig udtryk i, at valget af materialer, vi bruger, primært vil være miljørigtige, samt at vi fravælger materialer så som stanniol. Vi deltager i den årlige affaldsindsamling i Københavns Kommune, og medbringer i hverdagen et net, til indsamling af affald man møder på skovturene. 

Mål:
 At børnene lærer om årstiderne
 At børnene lærer at drage omsorg for dyrene 
 At børnene lærer at tage ansvar for den natur vi er en del af, og at de bliver miljøbevidste.
 At børnene udvikler kendskab om økologi
 At børnene udvikler kendskab om naturens ”orden".
 At børnene udvikler kendskab til naturens fænomener
 At børnene får glæde og en naturlig lyst til at være i naturen. 

Vi når målet ved:
 At vi tager på ture i naturen.
 At vi har dyrehold, som børnene er med til at tage vare på.
 At vi er i dialog med børnene om, hvordan vi kan passe på naturen. 
 At vi giver dyrene vores madrester, laver gødning og bruger dette. 
 At vi undersøger naturens liv og mangfoldighed.
 At vi skaber aktiviteter med fokus på naturens fænomener. 
 At vi støtter børnenes glæde ved naturen ved at være engagerede.
 At vi har plantekasser, hvor vi sammen med køkkenet planter og sår, og høster. 
 At vi deltager i Københavns Kommunes affaldsindsamling
 At vi medbringer net på skovturene, så affald kan samles op undervejs
 At vi bruger naturen til alle de aktiviteter vi kan. 
 At vi er ude i al slags vejr.

Eksempler fra hverdagen:
 Vi bruger skoven og standen omkring os hver uge.
 Vi støtter børnene i at finde små dyr, undersøge dem.
 Vi afholder emneuger med fokus på natur og naturens fænomener. 
 Vi undersøger og fordyber os i, hvad børnene er optaget af og besvarer spørgsmål.
 Vi undersøger på nettet, hvad vi ikke selv ved. 
 Vi laver målrettede ture i naturen hvor vi skal finde bestemte natur materialer. 

Dokumentation:
 Foto
 Forældremail
 SMTTE-model
 Plantekasser
 Dyre diplomer. 

Evaluering:
 Personalemøder
 Stuemøder
 Forældreråd

7. Metoder.



I Burlunden arbejder vi systematisk med vores værdier, som er gældende for vores indgang til samarbejde med børn, forældre og kollegaer. Vi har valgt at strukture møder, for at skabe kontinuitet og forudsigelighed for alle. Vores møde virksomhed er:

Mandagsmøde:
Dagligdagens problematikker, planlægning og skrivning af SMTTE-model i forhold til fælles aktiviteter og tiltag diskuteres, så alle stuer er klar på mål, sammenhæng, tiltag, tegn og evalueringspunkter.
 
Stuemøde:
1 gang om ugen mødes stuen, og taler om trivsel for børn, forældre og personale, Matrix-analyse, fremtidige aktiviteter og tiltag i huset.

Personalemøde:
6 gange om året. Evaluering af vores fælles aktiviteter i forhold til SMTTE, samt værdigrundlag. Mere overordnede emner tages op, hvor vi laver oplæg for hinanden for at sikre en udvikling af pædagogikken i Burlunden. 

Matrix-analyse

For at sikre at alle børn i Burlunden, føler sig holdt af og værdsat som en del af fællesskabet, bruger vi matrix-analyse 4 gange om året på stuemøder. Matrix-analysen er en metode, hvor personalet bliver bevidst om sine kompetencer i forhold til det enkelte barn. En metode til at klarlægge hvor god en kontakt der er mellem barnet og de voksne på stuen. 
Hver ansat gennemgår sin relation til alle børnene på stuen, som forberedelse inden stuemødet. For hvert barn påføres den farve, som kendetegner den relation personalet har til barnet. Der vælges mellem fire farvekategorier:

Den røde farve:
Kendetegner den relation, pædagogen har til et barn, hun/han umiddelbart kan tage til sig, som "går ind i hende/ham med træsko på". Pædagogen stopper automatisk op og giver sig tid til at lytte til og se barnet. Pædagogen har en god føling med barnet. Pædagogen bliver ikke irriteret eller føler sine grænser overtrådt, hun/han har vide grænser. Pædagogen er i stand til at give barnet privilegier, så det føler sig som noget særligt. 

Den grønne farve:
Kendetegner den relation, pædagogen har til det barn, hun/han har meget samvær med i løbet af dagen. Pædagogen har mange daglige situationer med barnet. Hun/han har et stort kendskab til barnet, men det er ikke rødt. 

Den blå farve:
Kendetegner den relation, hvor pædagogen kun har en perifer relation. Barnet søger ikke pædagogen og pædagogen søger ikke barnet. Barnet er fjernt for pædagogen.
 
Den sorte farve:
Kendetegner den relation, hvor pædagogen hurtigt bliver irriteret. Pædagogen kommer til at skælde mere ud, end situationen lægger op til. Pædagogen føler, at barnet hurtigt træder over hendes/hans grænser. 
Dette føres ind i et skema over alle børn og voksne på stuen. Herved kan man hurtigt få et overblik over, om der er nogle børn, som slet ikke har nogen rød kontakt til en voksen, og om et barn har mange sorte kontakter. 
Skemaet danner grundlag for, at personalet kan reflektere over de relationer, hvor de har svært ved at være anerkendende. Dette sker med henblik på at forandre dette mønster. Der laves en handleplan, og der udpeges en voksen på stuen, som er ansvarlig herfor. 
Skemaet tages op ved næste "matrix" stuemøde, og det undersøges, hvilken effekt arbejdet har haft på personalets relationer til de enkelte børn, og børnenes reaktion herpå, og arbejdet fortsættes ud fra den nye viden.


 
SMTTE-model

SMTTE står for Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering, og er et redskab til at planlægge, udvikle og evaluere et forløb. Når man bruger SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse (dvs. se, høre, føle, mærke) - altså holde øje med på vejen mod målet. 
I Burlunden er det et fast mål at se, om alle børnene er aktive og med i fællesskabet og derfor inkluderet, samt om vi har brugt naturen som det udvidede læringsrum, som vi beskriver i vores værdigrundlag. 
Tegnene bliver på denne måde en hjælp i planlægningsarbejdet og undervejs i forløbet. Hvor man kan justere, hvis man ikke ser, hører og mærker det ønskede. SMTTE skal opfattes som et dynamisk redskab, hvor man springer frem og tilbage mellem de 5 elementer. Modellen kan bruges både til mindre pædagogiske forløb og til større projekter. I Burlunden har vi valgt at bruge den til at skabe en fælles rød tråd i institutionen ved fælles arrangementer, projekter og tiltag.