Burlundens værdigrundlag og pejlemærker.
Publiceret den 17. juni 2015 til ingen
Indholdsfortegnelse
  1. Kærlighed
  2. Natur
  3. Inklusion

1. Kærlighed



Med kærlighed mener vi at:

Menneskesyn:
Vi møder børn, forældre og personale ud fra et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn. Hvilket betyder at vi ser hvert enkelt menneske som unikt og værdifuldt, som et kompetent og aktivt individ, der alle har medfødte muligheder og som et menneske, der både afspejler sine erfaringer med andre mennesker og som er præget ud fra de vilkår og omgivelser, som det tilbydes. 
I Burlunden mener vi derfor, at har alle mennesker ret til:

 At blive medregnet i fællesskabet, 
 At opleve tilknytning,
 At være deltagende, 
 At blive respekteret og set som et individ,
 At opleve mennesker omkring dem, der vil dem,
 At der bliver draget omsorg for dem, i den kontekst de befinder sig i,
 At blive mødt ligeværdigt.

Læringssyn:
Læring er en proces, som bidrager til det enkelte barns udvikling. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med barnets behov og de sociale sammenhænge, det befinder sig i. Læring bliver på den måde noget, der sker for det enkelte barn, men også for børnegruppen som helhed. Læringen er afhængig af det enkelte barns udviklingstrin og behov for at tilegne sig viden, men også samfundets opfattelse af, hvad barnet skal kunne. Læring kan på den måde både være spontant og planlagt, og selv om det er det enkelte barn, der lærer, er læringen altid præget af den gruppe og de omgivelser, barnet befinder sig i.
Barnets læring sker altså igennem legen ved, at barnet selv er aktivt og sker i samspil med andre. Det skal være elementer som motivation, nysgerrighed, afprøvning, fordybelse og fantasi, der skal være vigtige i lærings- og udviklingsprocessen.

Anerkendelse.
Anerkendelse baserer sig på begrebet ligeværdighed, en holdning, en måde at tænke og forholde sig til hinanden på. Alle børn har brug for tætte relationer for at føle sig trygge i deres omgivelser og for at kunne udvikle sig. Negative relationer, som er præget af trange samspilsmønstre, kan være med til at skabe et dårligt selvbillede for barnet, idet barnet udvikler sig i samspilsprocesser med andre. Barnet danner sin identitet ud fra, hvordan andre ser på ham/hende, og derfor er det et af de arbejdsområder pædagogen skal have i fokus, da hun/han skal hjælpe barnet til at indgå i gode relationer, hvorved det får et godt og positivt selvbillede, som bidrager til barnets selvværd. Jo bedre selvværd barnet får, des stærkere bliver barnet også i sin identitetsdannelse. Vi møder derfor børnene med anerkendelse ud fra følgende principper:

 Børnenes ret til egne oplevelser, 
 Vi skal lede efter og udforske, hvad der virker. 
 Vi vil gerne have noget mere af det, der dur - og dyrker dermed succesen - og noget mindre af det, der ikke dur. 
 Når vi kender til det, der virker, bliver vi i stand til at handle. 
 Når vi udforsker, hvad der virker, bliver vi eksperter i at få ting til at lykkes. 
 Når fokus rettes mod ressourcer, værdier og ønsker, får vi en tænkning fuld af anerkendelse. 
 Det er ikke barnet, der er problemet; det er problemet.

Forældrepartnerskab. 
Rammer for forældrepartnerskabet i Burlunden er:

 Vi er sammen om at ville børnene bedst mulig trivsel og udvikling
 Vi ønsker et samarbejde præget af ligeværd og anerkendelse.
 Vi deler altid evt. bekymringer med forældre, når de opstår. 
 Vi tager ikke kontakt til myndigheder uden at have været i dialog med forældrene. 
 Vi tager som institution ansvaret for at skabe rammerne for samarbejdet, og er sammen om at udfylde rammerne. 

I Burlunden består det gode forældresamarbejde af tre dele – det uformelle, det formelle og det organisatoriske – som alle skal fungere.

Det uformelle er det nære og det dagligdags. I Burlunden mødes vi ofte kun i opsamlingen, om morgenen og når vi kommer hjem.  Vi har indrettet vagtplaner så der er tid til den vigtige dagligdags snak. Her kan vi udveksle stort og småt om børnene. Tiden vi alle mødes på er knap, hvorfor stuerne også sender mails ud om dagens aktiviteter og evt. nogle billeder, og på den måde arbejder vi med at forældre får kendskab til Burlundens dagligdag. Men vi ønsker at prioritere dagligdagssnak, da det er i denne tilliden, indsigten og partnerskabet udspringer. 

Det formelle er de mere formaliserede samtaler, hvor vi mødes væk fra hverdagen.  I Burlunden er det vigtigt for os at være tillidsskabende og anerkendende. Derfor vil I som forældre få tilbudt en samtale i løbet af de første 4 mdr. Her taler vi om, hvordan det går for barnet, forældre og hvad vi sammen kan gøre for at få et godt samarbejde. Vi tilbyder forældrene samtale igen inden skoleopskrivning. Der udover har vi forældremøde 2 gange om året, hvor vi drøfter dagligdagen i institutionen, og hvordan vi sammen kan forme institutionen. Opstår der yderligere behov for en samtale med personalet, finder vi tid til denne enten i Burlunden eller i opsamlingen, hvor vi har mødelokaler til bl.a. dette formål. Oplever vi situationer, hvor der skal tages ekstra hånd om et udsat barn, forsøger vi, så vidt det er muligt, at informere forældregruppen om hvilke tiltag, der bliver iværksat. 

Det organisatoriske. I Burlunden har vi forældreråd og er en del af klyngebestyrelsen. Forældrerådet er der hvor vi sammen taler om principper, pædagogik og rammer for Burlunden. Det er vigtigt for os, at ånden/kulturen i forældrerådet er åbenhed og dialog. Vi ønsker, at forældrerådet skal mærke, de reelt kan gøre en forskel i børnenes hverdag i Burlunden, og samarbejdet er præget af ligeværd og anerkendelse.  

2. Natur


Læringsrum
I Burlunden ser vi dagligdagen som én sammenhængende dag i børnenes liv og som ét sammenhængende pædagogisk arbejde for personalet. Pædagogikken i Burlunden anskues og praktiseres som en helhedspædagogik.  Vi kan se en stigende tendens til, at man adskiller omsorgs- og "rene pasningsopgaver" fra de "egentlige pædagogiske aktiviteter". Men i Burlunden anser vi det for vitale pædagogisk faglige aktiviteter, hvordan vi klarer et toiletbesøg, at putning foregår med en pædagogisk refleksion, at vi er bevidste om, hvordan vi spiser med børnene og hvordan vi tager tøj af og på. Disse aktiviteter er nemlig ikke mindre faglige end de "planlagte pædagogiske aktiviteter" og diverse projekter, som er en del af Burlundens hverdag. De er unikke læringssituationer for børnene.

Det udvidede læringsrum
I Burlunden arbejder vi med naturen omkring os som vores udvidede læringsrum. Vi mener, naturen er unik, idet den kan udjævne nogle af de forskelle, der kan være. Der er højere til loftet og længere til hjørnerne. Alle børn kan benytte den og nyde den, på det niveau de er på. Den er sanselig og uforudsigelig. Der er plads til at alle har mulighed for at udfordre sig selv og opdage nye ting, hvilket giver samme spillerum på tværs af alder og formåen.

Her er masse grunde til at arbejde ude med børnene:

Bedre faglighed 
Alle læringsmål kan flyttes ud i naturen. Læring i naturen er en kombination af inde og ude, hvor abstrakt læring og fordybelse evt. på stuen afløses af aktiv undersøgelse, eksperimenter og produktion i uderummet. Denne kombination af inde og ude, af abstrakt og konkret, er ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens befordrende - ja nødvendig - for såvel faglig læring som kreativitet.
 
Bedre læring 
Koncentration og evnen til at fastholde opmærksomheden er to basale elementer i det at lære. Erfaringer fra Norge og fra den svenske undersøgelse "Ute på dagis" viser, at begge egenskaber er bedre udviklede hos børn, der opholder sig regelmæssigt i naturen. I naturen er børnenes undren og nysgerrighed ofte drikraften for læring. 

Fokus på børnenes ressourcer.
Udforskning af naturen og de nære omgivelser er aldrig en afgrænset opgave. Børnene kan blive ved at grave dybere, og svar kan søges på mange planer. Ved at bruge naturen som læringsrum, får man en enkel og dynamisk tilgang til læring. 

Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø 
Børn der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø, der bygger på deres egne erfaringer. For øjeblikket oplever industri og forskningsverdenen et hul i børnenes naturfaglige viden, der skaber problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft indenfor naturvidenskab og teknik. Børnenes bevidsthed i naturen øger også ansvarlighed overfor natur og miljø. 

Bedre sundhed 
En undersøgelse af en naturklasse på Rødkilde Skole viser, at børn bevæger sig dobbelt så meget på en dag i skoven, som på en dag hjemme. At udelivet kan være med til at give børnene gode motions- og friluftsvaner, der kan lægge grunden til en sund krop resten af livet. 

Bedre motorik 
I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål med til at træne og udvikle børnenes motoriske færdigheder og mod. 

Læring ad flere kanaler 
I naturen har børnene mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv. De lærer gennem flere kanaler, "med hånd og ånd" som Grundtvig formulerede det, med "de mange intelligenser,” som Howard Gardner senere udtrykte det - eller ved at arbejde med "det hele menneske,” som det er formuleret i det norske læreplanværk. 

Bedre social forståelse og inklusion
I naturen er der mere plads og rum til, og ofte brug for, mange flere forskellige evner, end i den traditionelle læring. Det giver børnene større forståelse og respekt for hinandens evner - og er et fint redskab, når vi ønsker at arbejde med stuens sociale struktur og f.eks. mobning. 

Flere direkte oplevelser 
I en tid hvor skærmoplevelser kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden - og alt det man kan gøre i den. Samt bruge computere mm. i en aktiv kontekst. 


 

3. Inklusion



Inklusion tager udgangspunkt i fællesskaber, såvel læringsfællesskaber som de sociale fællesskaber. 
Der er mange perspektiver på inklusion. Inklusion kan for eksempel ses ud fra Manchester-modellen, som arbejder med en tredeling, hvor inklusion defineres som tilstedeværelse, deltagelse og læring. Man kan også se på inklusion som den opleves, det vil sige barnets oplevelse af at være i et fællesskab og aktivt deltage i et fællesskab. 

Medansvar
Vi mener, at børnene drager nytte af, at vi er sammen om opgaverne, og at de har et ansvar for, at hverdagen fungerer. Dette gøres bl.a. ved, at børnene hjælper med dække bord og rydde op/gøre rent efter spisning, samt hjælper med at fodre dyrene. Børnene skal også være med til at rydde legetøjet og spil op efter brug, så det er at finde næste gang nogen vil lege med det. Det giver børnene en respekt for hinanden og dyr - både dem i Burlunden, men også dem der lever vildt i naturen. Børnene får respekt for legetøjet og omgivelserne (fx plantekasser som børnene selv har været med til at lave og dyrke), og destruktiv adfærd overfor disse minimeres derved.
Det er også vigtigt, at børnene har et medansvar i forhold til konfliktløsning. Dette betyder, at børnene får redskaberne til at håndtere de simple konflikter i legesituationer, men også at børnene er opmærksomme på hinanden og reagerer når nogen har behov for hjælp, ved enten selv at hjælpe eller hente en voksen.

Børnefællesskaber
Børn tilbringer store dele af deres dag i dagtilbud sammen med andre børn. På den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens liv, trivsel og læring. Børn i dagtilbud vokser op i en kultur præget af leg og samvær i fællesskaber. I fællesskaberne skal barnet kunne klare sig - kunne deltage og bidrage til fællesskabet - og undgå udstødelse. Børn er i dag afhængige af at kunne trives socialt, for det er i det sociale miljø omkring dem, at de henter bekræftelse, anerkendelse og selvværd. Kravet til vores børnemiljøer må derfor være, at de kan skabe fællesskaber og relationer, der forebygger eksklusion fra de sociale og faglige fællesskaber og andre former for marginalisering.

Overgange
Overgange i børns liv kan være en svær tid. En tid hvor verden bliver lidt usikker, hvor man som barn og forældre ikke ved hvad der forventes af en og man føler sig lidt alene. Overgange i børnenes liv er fx:

 Starten i børnehave, hvor alle børn i Burlunden kommer udefra, da vi ikke har vuggestue. 
 Ved lange ferier
 Ved længerevarende sygdom 
 Når børnene skal til at gå i skole. 

Det som er vigtigt for os, er at gøre de perioder af livet så omsorgsfulde og trygge som muligt. 

Udsatte børn.
Alle børn kan i en kortere eller længere periode være udsatte. I Burlunden definerer vi udsatte børn, som børn der pga. livsomstændigheder i en periode ikke trives. Ingen mennesker kommer igennem livet uden vi har brug for støtte, ekstra omsorg eller hjælp af familie, venner og evt. professionelle.  Vores opgave som institution er at gøre opmærksom på hvad det er vi ser, og sammen med forældrene og evt. samarbejdspartnere såsom socialrådgivere, psykolog, familierådgivning eller læger få den rette hjælp til barnet og familien. Vi er som pædagoger ikke uddannet til at stille diagnoser, eller konkludere hvad årsagen er til at børn mistrives. Derimod er vi uddannet til at se tegn på om børn mistrives og sammen med primære omsorgsgivere og/eller professionelle samarbejdspartnere, finde ud af hvordan vi kan få barnets trivsel tilbage.